5. nov. 2012

Resultatet efter en sy-date..

Blev der syet 3 nye hagesmæk i tekstilvoksdug og 1 ny ryghynde til triptrapstolen, da den første model fungerede ikke så godt.

Nu er der så lidt færre ting på min sy-projekter-listen ;-) Jubii.. Håber der snart kommer en ny sy-date, således jeg kan få min bettepige overladt til sin far imens og få min kreativitet udfoldet ;-)


9. okt. 2012

At starte på en frisk..

det ser jeg virkelig frem til..

Vi er nemlig ved at sælge vores andelslejlighed i Vanløse efter 5 år, for at flytte tættere på vores jyske familie og bo et større sted, så vi kan udfolde os kreativitet og udvide vores lille familie ;-)
Destinationen bliver...Esbjerg! - ja det er fuldstændig fra ØST til VEST!
Det er et ret stort skridt for os at flytte derovre - tilbage til vores barndoms-fastland.

Nu er det spørgsmål om hvor længe der går før lejligheden bliver solgt indtil vi finder et sted at bo, finder et job, opretter et nyt socialt netværk, hvor ofte vi kommer til at se familie og venner.
Det bliver en spændende start på vores nye bog! Det bliver også rigtig skønt at være sammen med vores familie noget oftere uden at bruge så mange penge på de lange tog-rejser.

Jeg har vist været lidt for stille herinde, men nu synes jeg, at det er på tid at genopfriske min TO DO listen inden den bliver skubbet til side af salg-flytte-halløj! Men jeg har hellere ikke nogen undskyldning for det, når jeg har denne verdens dejligste tøs, der kræver min opmærksomhed, overskud og tid på hende og det gør jeg hjertelig gerne - hvad er ellers vigtigere end hende?! ;-)

Sy-projekt:
- 2 nye puder (betræk) til vores sofa - Overvejer at droppe eller vente til vi ER flyttet til det nye sted, for at se om de vil passe ind indretningsmæssigt ;-)
- 2 lækre og trendy t-shirts til mig :-D - Man kan aldrig få nok af lækre t-shirts - især nu hvor jeg har endelig anskaffet mig 2 par lækre slim fit jeans!
- 1 par overallbukser til min snarlige 4 årige nevø, Magnus - Dem må jeg hellere se at få gjort inden Magnus vokser sig ud af det mønster jeg har lavet..Hmm..
- En Kill Your Darlings - nederdel af et stof jeg knap nænner at bruge, men nu skulle det bruges til noget i stedet for at ligge og blive offer for møl ;-) (Se mit KYD-indlæg) - Mon denne kunne være en, jeg kan bruge til bryllup d. 27. okt. - For så må jeg hellere stramme mig noget mere an og få den lavet færdig!
- En elefanthue med jersey i 2 lag til Lærke
- En elefanthue med fleece og jerseyfoer til Lærke
- Et par luffer i fleece med jerseyfoer til Lærke
- En maxikjole til mig - måske til det kommende bryllup, hvis nederdelen skulle gå galt. Ellers er der plan-C liggende i skabet ;-)

Strikke-projekt:
- Strikke Sørens sokker færdig! Må igang NU!
- Strikke min vest/cardigan færdig! Må igang NU NU...!
- Hæfte det hæklede hexagon-tæppe færdig! Når jeg engang får overskud
- Strikke et par sokker til Lærke Når fars sokker er færdig, begynder jeg på dem
- Strikke en djævlehue til Lærke Næste projekt
- Strikke en lækker og trendy hue til mig Måske på sideline med det strikkeprojekt til Lærke - det er jo ved at være koldt udenfor! Brrrr...

Sundhed og motion (skal simpelthen strammes op fra top til tå!):
- Spis mere grønt og frugt om dagen! - Forsøger at gøre det :-)
- Gå en lang tur hver dag! - I'm doing..
- Løb mindst 1 x om ugen - begynder med små 2,5 km og målet er 5 km på 25 min uden pause 2 gange om ugen - Slet ikke begyndt på det endnu..Hmm..
- Svøm 1 gang om ugen 10 baner à 50 meter og målet = 20 baner à 50 meter - Hellere ikke her.. tsk tsk
- 2 x om måned med Lærke i svømmehal (hvis hun kan lide det!!?) - Det bliver vist ikke lige 2, men måske 1 x om måned - men mon ikke det bliver bedre med tiden at få tid til det når en rutine endelig er fundet?

PYha.. bliver lige lidt stresset over min to do.. Måske skulle jeg kalde det for en prioriteringslisten, så jeg kan følge den punkt for punkt og krydse af, når det er gjort?

Lige et billede af vores dejligste prinsesse, der er blevet så store på ingen tid! Suk.. På søndag bliver hun 8 mdr. Hvor blev tiden dog af??

11. jul. 2012

En stille stund..

Sad lige og tænkte, at jeg i dette øjeblik kunne godt bruge:
  • En Smartphone
  • Et Wellness-ophold med gemalen
  • En ferie i udlandet
  • Et hus eller en nedlagt gård i jylland ;-)
  • En Babyjogger/croozer
  • Et par nye løbesko/Nike Free Run 3.0
  • To par nye bukser (min kæreste har et dusin par - meget mere end jeg har!!)
  • 30 timer i et døgn eller tiden skal gerne gå langsomt! For Lærke vokser al for hurtigt!
Så nu er de ønsker tilføjet på min blog, og vi må se om de bliver opfyldt en dag ;-)

1. jul. 2012

Et projekt mindre..

..på to do-listen ;-)

Jubii, en ting mindre at stresse over!

Der er naturligvis skønhedsfejl hist og der, men de kan heldigvis rettes! Der er også klippet og syet lidt anderledes end "opskriften". Men orker bare ikke lige nu at rette dem. Den kan fint bruges nu, sålænge man ikke bemærker dem.

Her er pusletasken inspireret af LaRaLiL's DIY.





Så er vi klar til de korte tur, hvor vi kan nøjes med denne fine taske, der kan foldes ud med en hånd, når man har Lærke i den anden arm ;-)
Og så er den utrolig praktisk med de lommer og voksdug som underlag, der nemt kan vaskes af med et fugt klude. Smart, ikk?


Kombination af farverne er sådan set lidt neutral og dog lidt drenget, men den kan vel sagtens bruges til en pige?

Man kan vist aldrig få nok af ugler, hvis man ikke har bemærket alt det tøj og ting jeg har lavet.

24. maj 2012

Blev tagget..

..i en udfordring! Gisp!
Jeg er blevet udfordret af Elisa, i at bruge noget som jeg ikke nænner at bruge eller rigtig ved hvad jeg vil bruge det til! Men synes det skulle gemmes til det helt særlige projekt. Er stadig lidt i tvivl. Men har måske noget, jeg godt kunne tænke mig. Især nu hvor jeg kan se i mit klædeskab, hvad jeg mangler ;)

Udfordringen lyder på at lave noget, jeg ikke nænner at bruge, og at projektet skal være færdigt inden der er gået en uge fra på mandag. Sådan et Kill your darling-projekt!

Jeg er kommet frem til, at jeg vil bruge dette stykke stof til enten nederdel eller kjole, men har ikke fundet en model, stil, design endnu..Er i tænkeboksen :D 
 

Stoffet er købt på et fransk loppemarked for mange år siden, som vist har været et gardinstof, men er virkelig godt bevaret, ser slet ikke slidt ud, falder rigtig flot. Ligner noget hør/silke/bomuld agtig. Og der er mere end rigeligt af stoffet!

Jeg har haft det liggende i en del år nu, og tanken har hele tiden været at det skulle bruges til mig selv, så NU skal det være. Men havde også tænkt, nu hvor vi har fået en datter, at det kunne måske være en mor/datter kjole ;-) Hehe.. men måske er det for sukkersød?
 
En anden mulighed for et KYD-projekt kunne være pusleunderlag/-taske til korte tur, som jeg har så venligt lånt inspiration fra LaraLil med dette udvalg af stof(fer)
 
Petrol babyfløjl uden stræk købt i en stofbutik i Paris for en del år siden, limegrøn m/hvide prikker tekstilvoksdug fra Stof & Stil, limegrøn bomuldslærred, bomuldslærred uglemønstret, hvid klikspænde og petrol skråbånd alt fra Stof2000

Savlesmæk..

5 stk savlesmæk hermed lavet! Så kan Lærke både se smart ud med alike tørklæde og undgå at skifte body hver gang den bliver våd ;-)
Meget hurtigt syet med overlock i 2 lag af jersey/interlock og trykknapper.


De 3 øverste er syet med jersey og med interlock på bagside i brun med lys koral polka prikker og de 2 nederste er syet i interlock i striber og lilla på bagside

14. maj 2012

Forårs rengøring!

Nu er solen ved at titte frem, alle de grønne blade og blomster sprunget ud og følelser af forårs forelskelse bobler op i maven. Man får lyst til at lave noget kreativt og at udfolde sig på alle baner.. Så nu har jeg lavet en to-do listen.. og det bliver måske længere og længere med tiden :-/ Forhåbentlig tværtimod! Men det bliver i hvert fald opdateret løbende, når tingene er blevet gjort! :-D
Sy-projekt:
- Sommerkjole til Lærke
- 2 par leggings til Lærke - Done
- Den omtalte pusletaske som jeg aldrig kommer igang med som skal laves! - Done
- 5 savlesmæk til Lærke, så jeg ikke behøver at skifte bluse/body hver anden time - Done
- 2 nye puder (betræk) til vores sofa
- 2 lækre og trendy t-shirts til mig :-D
- 1 par overallbukser til min snarlige 4 årige nevø, Magnus
- Udskifte snørebånd på sommerdyne til voksiposen - Done
- En Kill Your Darlings - nederdel af et stof jeg knap nænner at bruge, men nu skulle det bruges til noget i stedet for at ligge og blive offer for møl ;-) (Se mit KYD-indlæg)
- 4 stk. fødselsdagsgaver - offentliggør med billeder når gaverne er givet ;-)
- En emami-kjole til mig - Done

Strikke-projekt:
- Strikke Sørens sokker færdig!
- Strikke min vest/cardigan færdig!
- Hæfte det hæklede hexagon-tæppe færdig!
- Strikke en lækre oversize bluse til mig :-)
Sundhed og motion (skal simpelthen strammes op fra top til tå!):
- Spis mere grønt og frugt om dagen!
- Gå en lang tur hver dag!
- Løb mindst 1 x om ugen - begynder med små 2,5 km og målet er 5 km på 25 min uden pause 2 gange om ugen
- Svøm 1 gang om ugen 10 baner à 50 meter og målet = 20 baner à 50 meter
- 2 x om måned med Lærke i svømmehal (hvis hun kan lide det!!?)
Det var vist det.. indtil videre!
Og så lige et billede af mor og Lærke i et afslappende øjeblik :-D

30. apr. 2012

Kjole-krise!!..

Argh.. Skal til 3 bryllupper i august - 3 weekender i træk! Og da jeg sikkert er ligesom alle de kvinder, der tænker om man mon har noget man kan bruge eller om man skal investere en NY kjole!! ihh altså! Har en kjole, jeg kan bruge til det ene eller begge bryllupper, men det tredje kræver en mere pæn kjole i den retning af galla!! Uff..
Så har været på nettet og tjekket kjoler.. Midi, maxi, figursyet, løst, med ærmer eller uden stropper..Hmm..Dilemma!
Her er mulige kandidater.. Må max koste 1000 kr!! Suk, og et par af dem koster lige 1.099 kr.. Hmm..



 
London Fever - Manhattan Dress i enten rød eller petrolgrøn


Kunne godt tænke mig at høre, hvad I synes?? Hvad er på mode nutildags og ikke er for klassisk sådan en til en på 160 cm høj med timeglas figur og jeg ammer sikkert stadig til den tid ;-) Så det skal vel også være lidt praktisk, men ikke nødvendigt FOR praktisk, jeg vil jo også gerne være en smart mor!

Jeg skal dog også gerne kunne bruge den igen bagefter til andre fester.
Til gengæld har jeg stiletter nok til at matche til en af kjolerne!! ;-) For en gangs skyld har jeg noget, jeg ikke mangler! Medmindre de er for slidte :-/

Normalt havde jeg straks gennemgået mit stoflager og designet en kjole og syet den, men har bare ikke overskud, tid eller en ide om hvordan det skal se ud, så jeg foretrækker at købe en kjole eller så bruge en af jeg har og sammensætte den på en ny måde?? Hmm.. DILEMMA! Ak og ve!

25. apr. 2012

Bage-flip?!

I min tavshed i al den tid, benyttede jeg lejligheden til at bage knækbrød (2 gange!!) og drømmekage i muffinsforme - MUMS hvor de smager! :-D


Ville bare lige gøre det ekstra hyggeligt til min mødregruppe, da turen kom til mig igår og det lod til at være en succes med drømmekage i muffinsforme, så man kan opbevare drømmekage i små størrelser i fine muffinsforme i fryseren frem for at dele en hele bradepande op i stykker og bruge alle mine opbevaringsbokse. Så det var en smart løsning, men dog ikke lige den nemmeste løsning for iflg. opskriften skulle fyldet/toppen dække en hel bradepande, men denne her brugte jeg kun den halve af fyldet!!! Måtte smide resten ud.. ØV siger jeg! For ÆLLLLSKKKER netop fyldet!! Kokos og brun farin! Fy, Silja.. Må vist erkende, at jeg er en lille sukkergris! Suk..
Og nu har jeg fået blod på tanden til at bage nogle flere kager, brød og hvad jeg ellers kan finde på!! Hmm..

Snart nærmer vi os Lærke's navngivningsfest, som skal foregå i Jylland hjemme hos mine svigerforældre, hvor vi kun inviterer de nærmeste i familien. Festen for venner bliver det nok engang i sommer, hvor vi kan være ude i vores gårdhave.
Så her vil vi også lige udtænke en menu af hvad vi vil lave. Det bliver nok noget i den stil med buffet a la tapas i blanding af brunch, frokost og så noget i nærheden af et lille kage-bord!
Og så afslutter vi med aftensmad og godnatskys af Lærke ;-)
Lærke's dejlige smil i det øjeblik vi flashede

10. apr. 2012

Påskeferie..

..tilbragte vi i Jylland for første gang for Lærke med både min familie og Sørens familie.

Togturen fra København til Bramming sov Lærke hele vejen! Fantastisk, og så med vores bekymringer for hyl, skrig, gråd og hvad ved jeg er dermed fjernet! Hun nød åbenbart togets vugge-fornemmelse!

Var til en lille hyggelig påskefrokost med svigerfamilie med nevø og niece samt niece der lå i svigerindes mave indtil i lørdags, kom hun ud imens vi var på Fanø med min familie. Så vi kom naturligvis forbi og hilste på den nye kusine til Lærke søndag eftermiddag på vej hjem fra Fanø.

Lærke klarede alt i alt med glans med alle de mennesker, der dikker, piller, aer, krammer, kysser Lærke, og svarede med dejlige smil! Hun brokkede slet ikke over al den larm omkring sig, men til gengæld sov hun 8 timer en nat! Blev lige lidt bekymret for om der var noget galt, men der skyldtes sikkert al den opmærksomhed hun fik af de nysgerrige mennesker :-)

Hun blev accepteret med ét af sine 2 fætre og sin kusine med kys og kram.
Hun faldt endda i søvn på fætter Magnus' arm.

Men det var nu rart at komme hjem i fred og ro.

Her er et par billeder fra påsken.

Lærke med sin fætter og kusine sammen med far

Sovende Lærke sammen med far på sengen

Lærke med sin fætter, der vil så gerne kysse hende!

Gåtur i klapvognen i Sønderho på Fanø

Efter vi kom hjem, skulle jeg lige tjekke mine mails, blev jeg overrasket over en mail at jeg vandt en Give Away konkurrence et par lækre og søde bukser, som en sød kvinde fra sin blog har syet til Lærke på bestilling! Og de er allerede på vej! :-D Spændende!

Aldrig har jeg prøvet at vinde en konkurrence, så det er dejligt at få en påske-gave! :-D

Et par fine bukser i str. 74-80 til omkring efterår-vinter! Må se om jeg ikke kan finde en fin top/body der matcher godt til bukserne! hmm..

Lilla isoli med orange tittekant og rib

Retro inderlommer!

Må indrømme, jeg kan ikke få nok af lilla og orange kombinationer! hehe.. :-)

23. mar. 2012

Ohhh stilhed..

..før storm..Der har godt nok været stille herinde al for længe, men der var (stadig!) fuld fokus på vores dejlige lille datter 24 timer i døgnet siden hun kom ud til den store verden!

Og vi nyder det i stor stil! :-D Hun er bare fantastisk dejlig! Ingen en større guldklump som hende findes!
Vi føler os som mangemillionærer og vil slet ikke bytte hende med noget som helst - ikke engang et drømmejob! Ja tænk at jeg sagde det! Jeg er jo sådanset ledig på arbejdsmarkedet, men nu er jeg på barselorlov og har ret til at få ro til at lære Lærke at kende! Tiden går med til amning, ble-skift, sove en hel masse og mange dejlige gå-ture rundt om Degnemosen med kæresten/Lærkes far som en familie.

Jeg kan sandelig også mærke på tøjvask, hvor tit jeg gør det.. pyha - næsten hver dag, særdeles fordi vi ikke har så meget af tøj i str. 56, da de fleste i str.50 havde vi lånt og fået, men som Lærke ikke kan passe allerede efter fødslen. Så jeg glæder mig til hun begynder at bruge tøj i str. 62, for der har vi mere end rigelig af, og så kræver det måske ikke så hyppigt tøjvask ;-) Selvom der er lidt str. 62 hun allerede nu bruger, men det er vel forskelligt fra mærke til mærke på deres størrelser. Så det er vel godt nok at hun har noget hun kan bruge nu.

I går fødte min veninde en smuk datter nr. 2. og det gik så nemt at hun slet ikke blev syet og kunne allerede tage hjem næste dag! Hun slap også for alle de hjælp man kunne få under fødslen og gjorde det helt selv! Sikke en drømmefødsel! Misunder på hende! ;-)
Ihhh hvor jeg glæder mig til at se hende og til at vores piger kan lege sammen, når de er noget større.

Og al den tid har Lærke naturligvis vokset en del, så jeg skynder mig at lægge nogle billeder af Lærke på Galleri-bloggen ;-)

Klik på billedet, som fører dig til Galleri-blog

27. feb. 2012

Langt om længe..

..Kom hun ud!!
Det har været en meget hård omgang.. Jeg fik 5 igangsættelser før der endelig skete noget og da var jeg 42+2. 
Vi blev derinde for jeg kunne slet ikke gå,  måtte sidde på kørestolen.
Vi fik lidt morgenmad, men jeg kastede op. Fik det meget dårligt, så blev indlagt på fødestuen udenom fødemodtagelsen og endelig skete der noget med livmoderhalsen, men så var det der med at hun var stjernekigger. Så det gjorde ikke det nemmere for hele fødslen.
Jeg havde så ondt ovenpå bækkenløsning ved at ligge så længe. Og de opfordrede mig til at stå op og vrikke med hofte, således barnets hoved kunne rette sig til den rette vinkel. Det hjalp en smule. Men kæft hvor det gjorde nas! Fik lattergas med det samme.. Det tog noget af smerterne. Ved 19tiden åbnede jeg så endelig til 9 cm. Men stadig ikke godt nok, fik så alle mulige indsprøjtninger, ve-drop, saltvand, underlivets noget halløj-bedøvelse, som jeg ikke fattede i tåge af lattergassen.
Til sidst fik jeg så en epidural-blokade der virkelig hjalp meget! Jeg takker for at den fandtes!
Ca kl.23-24.00 kunne man se hendes hoved ca 6 cm.. Og der sagde jordemoderen, børnelægen, narkoselægen og hvem der ellers var derinde at den næste skridt skulle være den hårde sugekop og ellers er den sidste løsning et kejsersnit.. For jeg fik presseveer utallige gange uden der skete en fremskridt. Var så udmattede og træt. Men dog ikke sådan at jeg ville opgive. De kunne også mærke, at jeg havde en smule energi til overs til at give det sidste skub - normalt vil en sugekop give 2 pres før de går ovre til kejsersnit, men de gav mig 4 presseveer, og endelig kom hun ud kl.01.08, svulp!

Det første jeg sagde: OMG! OMG!! Se se.. er hun virkelig ude!! Og straks spurgte jeg, om det virkelig er en pige?
Hun var dog lidt svag og stresset, men hun kom sig hurtigt og tudbrølede med dejlig lyd!

Hun kravlede nærmest straks op til mig.
Hun vejede 3580 gr. og målte 54 cm. En dejlig størrelse!

Jeg sprak lidt, så måtte syes hist og der. Nu er der gået knap 2 uger og har stadig ondt! Æv..

Da jeg så skulle lige testes om jeg kunne tisse, skulle jeg lige sidde op på sengen, men besvimede med det samme og var helt væk. Så kom der løbende 4-5 læger som er ekspert i hvert sit områder og tjekkede mig.. Jeg var så udmattede, at jeg brugte al mine kræfter og energi på at bruge de sidste skub. Så jeg må sige, at det er sandelig som at løbe en HEL marathon!! Eller at smide 500-1000 kalorier!  Min kæreste blev naturligvis bekymret og bange og havde Lærke hos sig, men smed hende ovre til sygeplejersken for at komme ovre til mig og få mig tilbage til livet.. Jeg blev godt nok bange, for jeg anede ikke hvad der skete. Og hvis nu jeg var væk for altid. Men fik så noget koldt slag på hovedet og kroppen, noget mad og drikke.. Havde jo ikke spist rigtig siden kl.7.00 mandag morgen indtil kl.1.30 tirsdag nat. Pyha.. Sikke en fødsel!

Men kæft hvor er LÆRKE bare så DEJLIG!! Og ABSOLUT ventetiden og den lange anstrengende fødsel værd! Men jeg må sige, som de fleste sikkert også har sagt: Jeg gør det aldrig igen!!!

Næste gang adopterer vi et barn. Eller også tager vi kejsersnit.

17 dage over tiden, 17 timer fra 1. RIGTIGE veer og så kom hun ud på Valentine's dag. D. 14. februar 2012. Bedre kan det ikke være! Den bedste gave vi nogensinde har fået!

Her er lige et par billeder af Lærke


Lærke på bryst og hyler sin skønne stemme!

Far ser stolt på sin datter, der er så udmattede

En sovende Lærke

Endnu en sovende Lærke med mors hjemmestrikket trøje :)

9. feb. 2012

Endnu en..

Smækbukser fik jeg syet imens jeg venter på barnet popper ud!!..

Grøn/turkis stribet velour med mørk lilla rib og knapper str. 56

4 års jubilæum i snevejr

I vores søde ventetid fejrede vi vores 4 års jubilæum for vores fantastisk dejlige forhold igår og jeg fik en smuk blomsterbuket og en potte med hyanicthe og påskeliljer. Vi brugte dagen på at slappe af og nyde hinanden.



Idag har min kæreste fødselsdag, så der skal vi også hygge os med en dejlig lækker middag med dessert og så må vi se om bebsen vil dele dagen med os eller venter lige til på lørdag, hvor jeg bliver igangsat, da jeg vil være 14 dage over tiden.
Den lille prut må sørme være en snedig stædig lille viking, der nægter at komme ud i kulden!

Men vi glæder os meget til, at der endelig sker noget, nu hvor vi har sat en dato på igangsættelse og så må vi se hvad der sker derefter.

Her er lige nogle stemningsbilleder lige omkring vores lejlighed.

Mig ude i kulden på en lille gåtur og ved at få snydeveer

Udenfor vores lejlighed

Vores gårdhave

Legeplads i gårdhaven

Ned af vejen fra vores ejendom med solnedgangen

Imorgen kommer mine forældre helt fra Jylland, da de skal til en bogudgivelse og ellers har de afsat hele weekend til at møde deres barnebarn. Svigerforældre, min bror, hans kæreste og deres dejlige dreng og vel også mine 2 svogere med deres kæreste/kone og børn kommer også helt fra Jylland for at hilse på bettebarnet. Der er jo vinterferie i næste uge, så de er heldigvis meget fleksible :) Så det bliver rigtig skønt at få hele familie samlet.

6. feb. 2012

Tålmodighed sat på en prøve..

Der er stadig intet tegn på regelmæssigt veer, vandafgang eller syn af bettebarnet og nu er jeg nået til 41+2, dvs. 9 dage over tiden :( Men må værne med tålmodighed og acceptere at det er lille prut, der bestemmer hvornår den vil ud!
Så midt i min længsel på veer og fødsel har jeg kigget igennem mit stoflager og hvad man ellers kan bruge til mit næste projekt til pusletaske og køredragt. Jeg nærmer mig disse kombinationer. Kan dog ikke bestemme mig for hvilket af stof til lommer, det skal være. For det ene virker ret kønsneutralt, måske nærmere dreng-agtig og det andet lidt mere pige-agtig. Skal bare lige have det sidste stof hjem fra min veninde, der købte for mig og skaffe de sidste ting, som skråbånd og evt. yderstof, hvis jeg kan finde et super flot mønstret stof der matcher til voksdug, lommer og hanker.
Opskrift på pusletasken har jeg så venligt lånt fra Lara & Lil

Yderstof og/eller hanker

Lommer til bleer, tøj etc.

Voksdug til pusleunderlag 

Skråbånd til kanter

ELLER

Yderstof og/eller hanker

Lommer til bleer, tøj etc. 

Voksdug til pusleunderlag

Skråbånd til kanter

Køredragt er jeg kommet frem til denne kombination og vælger at gemme det fine ugle jersey-stof til heldragt str. 74-80, så bebsen får noget mere ud af dragten frem for det som foer i køredragt i kort tid.
Det bliver nok noget i blanding af Meedom/Minikrea mønster som udgangspunkt som billedet herunder :) Men der skal være med øre på hætten.


Fleece køredragt

 Jersey foer

 Ribkant